Kategoriarkiv: Video Energi

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

Hvordan virker en generator?

Fysik, forsøg, video

Udstyr
En rund roterbar magnet på stang
Spoler med forskelligt antal vindinger
En jernkerne, der passer ind i spolerne
Et amperemeter eller en pære
En elektromotor med trisse
Et stativ med 2 holdere til elektromotor og rund magnet
En snor til at forbinde elektromotor og magnet
En strømforsyning
4 ledninger

Fremgangsmåde
Sæt elektromotoren fast på stativet et stykke oppe
Sæt den runde magnet fast nederst på stativet
Den runde magnet skal kunne køre rundt med siden til jernkernen i en spole
Juster afstanden mellem magnet og elektromotor, så snoren i en løkke kan forbinde dem stramt
Forbind elektromotoren til strømkilden og tjek om elektromotoren kan dreje magneten via snoren
Forbind spolen med jernkernen med amperemetret eller pæren
Når elektromotoren drejer magneten skulle den gerne kunne inducere (indføre) skiftende magnetfelter i jernkernen
På den måde producerer du vekselstrøm

Teori
Elektromotoren er sat i stedet for fx en vindmølle, eller en turbine drevet af damp.
Dvs. en eller anden tænkt energikilde sørger for at magneten drejer rundt
Når der tvinges skiftende magnetfelter ind i jernkernen, vil der elektroner begynde at vandre i spolens ledning
Elektroner der vandrer i kobberet er elektricitet/strøm
Retningen på strømmen vil skifte synkront med magnetfelternes skiften i jernkernen

Hvordan kan jeg lave elektricitet?

Forsøg, induktion

Udstyr
Spoler med forskelligt antal vindinger, 2 af dem med højst antal vindinger
2 stangmagneter
Galvanometer

Fremgangsmåde
Sæt Galvanometret i den ene af spolerne med det højeste antal vindinger (fx 1600)
Forbind med 2 ledninger til en anden spole.
I spolen uden Galvanometer nedføres en eller 2 stangmagneter
Prøv at variere antallet af vindinger på magnet spolen
Prøv også at nedføre stangmagneten med forskellig hastighed

Teori
Når Galvanometret giver udslag, viser det, at du producerer elektricitet
Galvanometret fungerer som et amperemeter, der måler svage strømstyrker
Læg mærke til hvad der giver størst udslag, altså størst strømstyrke
Forklar evt. om H. C. Ørsteds opdagelse af sammenhængen mellem magnetisme og elektricitet

Andre videoer om induktion

Udleder vi CO2, når vi brænder kul af?

Forsøg, fysik, biologi, geografi, video

Udstyr
1 porcelænsskål, 1 trefod med keramisk net, 1 bunsenbrænder, 1 GLAStragt, 2 gummislanger, 1 stort reagensglas, 1 prop med 2 huller, 2 lige glasrør (et langt og et kort), 2 bøjede glasrør, 1 stativ, 1 vandluftpumpe, mættet kalkvand eller vand med CO2-indikator.

Fremgangsmåde
Porcelænsskålen anbringes på trefoden. I porcelænsskålen brændes der på en lille portion kul.
Glastragten placeres tæt på afbrændingen. Glastragten via gummislange forbundet til reagensglasset, så røgen, pga. vandpumpen og det undertryk den skaber, suges ned i væsken. Bemærk at kun det ene glasrør er nede i væsken.
Pas på med glasrørene – de knækker nemt og er skarpe! Tving ikke et helt igennem proppen – sæt hellere et glasrør i fra hver side.

Teori
Forklar hvordan kul og andre fossile brændstoffer dannes
Ved brug af kalkvand – forklar med formler, hvorfor vandet bliver grumset
Forklar om drivhusgasser og hvad de skaber af problemer
Forklar om fotosyntese og  COkredsløbet