Kategoriarkiv: Video Vand

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Hvordan kan vi rense vores spildevand?

Forsøg, fysik, biologi

Udstyr
1 bægerglas med vand forurenet med grus/sten, salt og farve
Filterpapir, tragt, 1 bægerglas med afkølingsvand, 2 reagensglas, 1 prop med 1 hul, 1 bukket glasrør, 1 stativ m. holder til reagensglas, bunsenbrænder

Fremgangsmåde
Filtrer først de grove ting fra det forurenede vand med filterpapir og tragt over i det ene reagensglas.
Fyld ikke reagensglasset mere en kvart op.
Så skal salt og farve destilleres fra.
Reagensglasset lukkes med proppen hvori det bøjede glasrør sidder. Den anden ende af glasrøret peger ned i det andet tomme reagensglas. Det tomme reagensglas er sat til afkøling i et bægerglas med vand.
Kog det forurenede vand til damp, der ledes over i det afkølede reagensglas, hvor det igen bliver flydende – og rent.

Storenørd og vandrensning video

 

Teori
Forklar om vands tilstandsformer
Forklar hvorfor salt ikke kan filtreres fra (ionisering af NaCl) med alm. filterpapir

 

Kan jeg vise, at vandmolekylet har en positiv og en negativ side, altså er polært?

Forsøg, fysik, kemi

Udstyr
Ballon, tynd vandstråle, noget (kunstigt) stof

Fremgangsmåde
Gør en ballon statisk elektrisk ved at gnide elektroner af på et stykke stof
Hold ballonen hen til en tynd vandstråle og se den bøje hen mod ballonen

Teori
Forklar statisk elektricitet
Forklar hvordan vandmolekylet er sammensat

Hvad er vand sammensat af?

Forsøg, fysik, kemi

Udstyr
Jævnstrømskilde, elektrolysekar, 1 M svovlsyre, beskyttelsesbriller, glødepind og tændstikker

Fremgangsmåde
Fyld elektrolysekaret halvt op med vand, fyld de 2 tilhørende reagenslas med vand, sæt en finger på, før de sættes omvendt ned over hver deres elektrode, så der ikke kommer luftbobler i toppen. Reagensglassene skal være så fyldte som muligt, når de er sat på plads. Tilsæt lidt svovlsyre til vandet og sæt strøm til. Vandet vil skille sig i de 2 gasser Hydrogen og Oxygen.
Oxygen bobler op ved +elektroden og Hydrogen ved -elektroden.
Bemærk at Hydrogen-glasset fyldes hurtigere op end Oxygen glasset.

Når glassene er fyldte – kan du prøve, hvordan gassen reagerer på en glødepind.

Teori
Forklar elektrolyse processen
Forklar de 2 forskellige reaktioner med glødepind